Forfatter: Karla

Der var efterhånden ret stille i sommerhusområdet. Skolernes sommerferie var slut, og det myldrende sommerliv var ebbet ud. Her sidst i august var de fleste huse tomme, og på vores vej var jeg næsten alene tilbage nu. Der var lige den gamle pensionist, som boede året rundt i huset for enden af vejen, hvor plantagen begyndte.
Skråt over for lå det nye hus, som blev lejet ud, og var beboet det meste af året af skiftende mennesker.
Jeg havde fra mine vinduer set lys derovre i går aftes, og der holdt en bil i indkørslen, så der var også mennesker der nu. Da det skumrede besluttede jeg mig for at gå en tur gennem plantagen til stranden. Jeg gik langsomt forbi udlejningshuset i håb om at få stillet min nysgerrighed vedrørende, hvem der lejede huset nu. Bilen i indkørslen var en Peugeot 206. Det sagde jo ikke så meget, da det er en meget populær og udbredt bilmodel. Det eneste bemærkelsesværdige var måske den kobberrøde farve.
Måske kunne jeg få øje på nogen gennem vinduerne mod vejen. Men nej, gardinerne var trukket for.
Jeg fortsatte til stranden, hvor jeg nød solnedgangen over Kattegat som så mange gange før i denne skønne sommer.

Da jeg kom forbi udlejningshuset på vejen hjem, fik nysgerrigheden overtaget. Der var tændt kraftigt lys inde i huset, og jeg kunne se en svag skygge bevæge sig på gardinet. Så stille som muligt gik jeg ind i gennem indkørslen og frem til et af vinduerne. Da jeg kom helt tæt på, kunne jeg kigge gennem en smal sprække mellem gardinerne, og fik øje på en nøgen mand, der stod med en mobiltelefon i hånden. Det så ikke ud som om han talte med nogen. Han holdt den frem foran sig på en pegende måde. Han fotograferede eller filmede med den, men hvad han havde i søgeren, kunne jeg ikke se.
Nu blev jeg virkelig nysgerrig, og gik derfor ganske forsigtigt om på bagsiden af huset, for at se om jeg derfra kunne se, hvad manden havde gang i. Men der var trukket gardiner for vinduerne mod haven også, så det var ikke en mulighed. Det eneste sted, der ikke var trukket gardiner for var oppe på taget, hvor en lav række vinduer strakte sig i hele husets længde mellem de to forskudte tagflader. Der var tagpap på taget, så det var uproblematisk at gå på det, da hældningen på den del der førte op til vinduesrækken ikke var særlig stejl. Jeg vidste at taget var godt isoleret, for jeg havde fulgt byggeriet af huset for to år siden. Det var ikke som i vores gamle uisolerede hus fra 50-erne, hvor man i regnvejr kunne høre dråbernes trommen mod taget.
Läs mer